Hits fra 2015: Ikke god nok til AGF - nu EM-klar og i Champions League

 

Kári Árnason kom til Danmark og AGF i januar 2007, da AGF for første gang rodede rundt i 1. Division. Efteråret i den næstbedste række havde været skuffende med en sjetteplads seks point fra den krævede oprykning, så der skulle forstærkninger til mandskabet, og det fandt daværende træner Ove Pedersen altså i islændingen.

 

" Vi fik en kontakt i Djurgården, hvor han spillede, og så besøgte Brian [ Steen Nielsen, daværende sportschef i AGF] og jeg ham på Island og så ham i en landskamp mod Spanien, for der skulle en del overtalelse til at få ham til at spille i den næstbedste række. Han spillede i øvrigt højre wingback og gjorde det godt, men jeg kan ikke lige forestille mig ham spille den position i dag," griner Ove Pedersen om spilleren, som over en bred kam bliver beskrevet som høj og langsom - to kvaliteter man sjældent efterspørger hos en wingback.

 

" Bagefter var vi hjemme hos hans forældre sammen med hans agent, og det lykkedes så at overtale ham." Når man beder Ove Pedersen om at beskrive sin tidligere spiller, så er der et ord, der går igen om den islandske viking: Kriger.

 

" Man fik øje på krigeren, når man så ham. Og vi vidste, at tilskuerne i Aarhus elskede sådan nogle typer. Dem modstanderne slår sig på, og som altid udstråler vindermentalitet.

Han var en væsentlig årsag til, at vi rykkede op," siger den nuværende Fredericia-træner, som stadig hører fra sin gamle spiller.

 

" Jeg har jævnlig kontakt med ham. Vi har mødtes én gang oppe på Island, og vi har SMS'et lidt i ny og næ. Jeg fik en SMS fra ham og Olof Persson [ tidligere AGF-spiller under Ove Pedersen og nuværende assistenttræner i Malmö FF] klokken to om natten med et billede af de to, da de havde kvalificeret sig til Champions League. Vi havde et fint forhold til hinanden. Han var noget af en kriger med et stort temperament. Og det er ofte dem, der vinder fodboldkampe."

 

Det var dog ikke alle sine trænere i Danmark og AGF, Kári Árnason have et godt forhold til. Midt i efterårssæsonen 2008 valgte ledelsen i AGF at skifte Ove Pedersen ud med den tidligere FC Midtjylland-træner Erik Rasmussen, som blandt andet havde to sølvmedaljer på sit midtjyske CV.

 

Ifølge Kári Árnason var det en noget uforstående AGF-trup, der fik meddelelsen om det, Ove Pedersen personligt ikke tøver med at kalde en fyring.

 

" Jeg forstår ikke, hvad der foregik, da de fyrede Ove. Det kom som et chok for mig og de fleste andre spillere, tror jeg. Vi var et stabilt midterhold i ligaen, hvilket var, hvad truppen var til. Grunden til udskiftningen skulle være, at de ville spille mere underholdende fodbold, så de tog Erik Rasmussen ind, og alle ved jo, hvordan det gik," siger Kári Árnason.

 

Erik Rasmussen var kendt som en træner, der satte spillet med bolden i højsædet. Således også i AGF, hvilket ikke havde været tilfældet under Ove Pedersens noget mere pragmatiske tilgang til fodboldspillet.

 

I sin bog " Tilgiv mig" fra 2011 skriver Erik Rasmussen om, hvordan han ikke fandt Kári Árnason brugbar til hans spillestil, hvorfor han ville af med spilleren, som ellers lå højt i AGF-hierarkiet. Det var ikke sundt at have en leder i truppen, hvis plads ikke matchede spilletiden i kampene.

 

Over for Tipsbladet har Erik Rasmussen uddybet sine synspunkter.

 

" På det tidspunkt havde han ikke de kvaliteter, som jeg kiggede efter. Helt generelt ville jeg gerne have hurtige spillere på de fleste positioner. Kári var duelstærk, klog og rigtig, rigtig dygtig i hovedspillet, men han var langsom," siger Erik Rasmussen.

 

" Derudover syntes jeg ikke, han stod for de værdier, som jeg gerne ville have. De ledende personer i hierarkiet må meget gerne være nogen, der tager sig af de yngre spillere. Jeg ville gerne skabe en god tone, og det synes jeg ikke, han stod for på det tidspunkt."

 

" Nogle trænere vil have én type spillere, og nogle vil have en anden type spillere. Kári er en ledertype, der går forrest og gør det hårde arbejde, der skal til, også når man spiller internationalt. Det vidste jeg også dengang. Men som trænere er vi som sagt forskellige i forhold til, hvad for nogle mennesketyper vi søger. Så jeg har ikke fortrudt mit valg dengang," siger han.

 

At han ikke skulle stå for de rigtige værdier som AGF-spiller er Kári Árnason ikke enig i.

 

Langt fra.

 

" Jeg synes, Erik Rasmussen har bevist sine evner som træner med sin nedrykning med AGF året efter, han kom, hvor han virkelig brændte ud og ikke har trænet siden. Det, han siger, er virkelig latterligt. Jeg havde én træning med holdet, hvor jeg råbte lidt efter en anden spiller. Som jeg husker det, driblede han bare rundt, og så råbte jeg, men det var ikke noget alvorligt. Jeg fortalte ham bare, at han skulle aflevere bolden. Okay, jeg sagde det ret hårdt, for jeg havde fået nok af det."

 

"Han havde gjort det flere gange. Efter træningen henvendte jeg mig til ham og fortalte, at jeg ikke mente noget med det. At det var i kampens hede. Hvis Erik Rasmussen tror, at fodbold er et spil, hvor alle er venner, så mangler han realitetssans. Det er sådan, det er. Man siger tingene, som de er, men der ligger ikke noget personligt bag det," siger Kári Árnason, som i øvrigt ikke var klar over, at han var nævnt i sin tidligere træners bog, endsige at han overhovedet havde udgivet en.

 

Og han er ikke i tvivl om, at manglen på hårdhudede typer var et af problemerne i AGF under Erik Rasmussen. Og så var han slet ikke tilfreds med behandlingen af ham oven på episoden til træning.

 

" I AGF var der ikke nok krigere. Et par af de unge som Frederik Krabbe og Anders Kure havde det i sig, men der var ikke nok. Jeg var fast mand på holdet, og så skulle jeg til møde med Erik Rasmussen efter bogstaveligt talt én træning, fordi jeg havde råbt lidt. Han fortalte, at han ikke brød sig om, hvad jeg havde gjort. Jeg svarede, " hør nu her, det er fodbold."

 

"Hvad forventer du? At alle skal grine hele tiden? Det er ikke sådan, man får resultater." Jeg prøvede at sætte mig i respekt, og de kunne bare svare mig igen. Det var pinligt."

 

Imellem alle de hårde ord vil Kári Árnason dog gerne komme med en lille anerkendelse af Erik Rasmussens trænerevner, om end han endnu engang vælger at servere det bløde budskab i en hård indpakning.

 

" Fodboldmæssigt vil jeg gerne erkende, at han nok havde ret i, jeg ikke passede til hans måde at spille på. Og det er derfor, jeg er forsvarsspiller i dag. Herfra kan jeg meget bedre udnytte mine kvaliteter. Men det skulle der en engelsk manager til at se," siger Kári Árnason.

 

Inden den daværende midtbanespiller fik en engelsk managers øjne på sig, fik Kári Árnason endnu en periode under Ove Pedersen, som var blevet manager i Esbjerg. Han overtog gerne islændingen, som modvilligt flyttede fra bopælen i Aarhus, men det blev et skadesplaget halvår på lejeaftale i Esbjerg, og den blev derfor ikke forlænget.

 

Tilbage i Aarhus var troen på Árnason ikke blevet større, så han fik en SMS fra Brian Steen Nielsen om, at han ikke skulle komme til træning og var fri til at finde en ny klub. Den mulighed blev grebet.

 

" Jeg sagde til min agent, at han skulle sætte nogle prøvetræninger op for mig. Der er ikke mange skandinaver, som tager til The Championship, for de er ikke rigtigt opmærksomme på os og scouter ikke skandinaviske kampe."

 

"Da jeg spillede der, bemærkede jeg, at de primært hentede deres spillere fra De Britiske Øer. Jeg tog derover og håbede på det bedste.

Plymouth var første stop, hvorefter jeg tog til Norwich. Det var nok en smule uheldigt, at jeg ikke fik kontrakt der, da de jo rykkede op i Premier League fra League One på to år," fortæller Kári Árnason.

 

Uheldigt eller ej, så stod Plymouth fra den næstbedste række klar med en kontrakt på den engelske sydkyst. Faktisk er Plymouth Argyle både den sydligst og vestligst beliggende ligaklub i England.

 

" Da jeg forlod Danmark, var jeg ikke særligt optimistisk. Der er altid noget i en, som gør, at man synes, man er rigtigt god, men troen på mig selv havde fået et hak i tuden. Jeg håbede på det bedste. Så fik jeg kontrakttilbuddet fra Plymouth, og det var meget bedre end den kontrakt, jeg var på i AGF. Da blev jeg glad og så på det hele som en ny begyndelse - i England, fodboldens hjemland. Manageren så mig som midterforsvarer og spurgte, om jeg var klar til at agere backup på positionen. Da der så opstod skader, bed jeg mig fast som førstevalg i midterforsvaret," siger Kári Árnason.

 

Skiftet til England blev på alle måder en frisk start for den nyslåede forsvarsspiller, som virkelig fandt fornyet motivation og energi til at blive en bedre fodboldspiller. I det hele taget var mødet med alle aspekter af den engelske fodbold-og samfundskultur en stor øjenåbner for Árnason, som til at starte med befandt sig på ukendt territorium. Men det var et territorium, der passede ham fuldstændig perfekt.

 

"Jeg vidste ikke meget om The Championship, for man kunne jo kun se Premier League. Jeg var slet ikke klar over, hvor stærk Championship var. Jeg kom derover og oplevede, hvor store klubberne var, og hvor meget de betalte i løn. Da tænkte jeg, " hvad har jeg dog lavet i Skandinavien i alt den tid?"

 

"Alt er så meget større. Spillerne er også rigtigt gode, men ikke så tekniske som i Skandinavien. Men deres fodbold passede godt til mig, og det gik op for mig, at jeg havde begået en fejl i hele min karriere ved ikke at spille centerforsvarer."

 

" I England fik jeg en masse erfaring og blev meget klogere på, hvad jeg egentlig var i stand til. Der er langsommere spillere end mig, som gør det rigtigt godt i Premier League.

Det handler om at spille på sine styrker, og når man lærer det, så går det op for en, at man kan spille mod hvem som helst. Det er så meget mere komfortabelt at spille fodbold nu, end det var førhen," siger Kári Árnason, som føler, at han har hævet overliggeren enormt på den nye position.

 

" Jeg har fundet ud af, at jeg er en 10 gange bedre centerforsvarer end midtbanespiller. I forsvaret føler jeg virkelig, at jeg er i stand til at spille mod hvem som helst i hele verden.

På midtbanen haltede jeg altid en smule. Nu føler jeg mig mere tryg og har mere selvtillid," siger han og afslører, at han har flytteplaner, når karrieren engang er slut.

 

" Englændernes kultur passede mig helt perfekt. Deres humor, samfundet og folkene derovre var fantastiske. Jeg elskede det, og jeg ender nok med at flytte tilbage dertil."

 

Inden da er planen dog at spille så længe, som kroppen kan holde til, og hvad fysikken angår, gik der en ting eller to op for Kári Árnason, da han kom over til England, de mange kampe og de manglende vinterpauser.

 

" Sammenlignet med hvad jeg var vant til, og hvad der passede til mig, trænede man alt for meget i Danmark. Sæsonoptakten var lang, og man kørte typisk dobbelte træningspas. Men jeg har aldrig følt mig mere fit, end da jeg spillede i England, og der havde vi aldrig dobbelte træningspas. Jeg har været heldig med at undgå skader, siden jeg forlod Skandinavien og den store træningsmængde."

 

"Hvis det bliver ved, kan jeg fortsætte et par år endnu, det er der ingen tvivl om. Jeg håber på at få en mulighed for at komme på et eventyr i slutningen af min karriere. Det kunne være sjovt at spille i Sydøstasien eller i Mellemøsten," fortæller han.

Læs afslutningen på historien på sidste side: