Video : Tipsbladet
Champions League

Officielt: Boateng skifter til Barcelona på en lejeaftale

Kevin Prince Boateng kan nu kalde sig Barcelona-spiller i de kommende seks måneder.

Kevin Prince Boateng afslørede det næsten selv, inden FC Barcelona kunne gøre det, da han udtalte til italiensk presse, at han var på vej til den catalanske storklub. Nu er handlen officiel, og han vil de de kommende seks måneder blive lejet ud fra Sassuolo til Barca.

Det skriver FC Barcelona på klubbens officielle hjemmeside mandag aften.

Her bliver det slået fast, at Boateng skifter på en lejeaftale til klubben, og at man i løbet af tirsdag vil præsentere spilleren for klubbens fans og pressen.

I meddelelsen fra det spanske mestre bliver der peget på, at der er tale om en spiller, som hurtigt kan tilvænne sig stilen og falde til i klubben, da Boateng har masser af erfaring fra store ligaer som Bundesligaen, Serie A og La Liga, hvor han senest har spillet for Las Palmas, når det kommer til det spanske. Her scorede han 10 mål for ø-klubben, hvorefter han tog til Schalke.

Som en del af leje-aftalen er der også lagt en købsoption på 60 millioner kroner ind for Barcelona.