Pochettino efter Tottenham-kortslutning: Bedste kamp i sæsonen
Foto: Getty Images
Champions League

Pochettino efter Tottenham-kortslutning: Bedste kamp i sæsonen

For Tottenham-manager Mauricio Pochettino var Tottenhams 1-2-nederlag til Inter den bedste i denne sæson.

Det så godt ud for Tottenham, da de var på besøg på San Siro i Champions League-gruppekampen mod Inter. Christian Eriksen havde bragt den engelske klub foran med, men i kampens slutningen kortsluttede London-klubben og Inter vandt med 2-1.

Efter kampen var det dog en positiv Tottenham-manager i form af Mauricio Pochettino, der udtalte sig til engelske BT Sport.

- Jeg er glad for præstationen. Vi dominerede indtil slutningen, men det er så ondt. I min optik var det den bedste præstation i denne sæson af os. Jeg er glad, men jeg er også skuffet og irriteret. Vi fortjente mere, men vi lod to mål gå ind i to actioner, siger han og fortsætter:

- Indtil det første mål var kampen under kontrol, men efter målet gik ind kan alt ske på San Siro, og når man er inde i en negativ periode, så er det svært at komme igen. Det kan ske i fodbold. Den eneste måde, man kan ordne det, sker når man arbejder hårdere end før, lyder det fra Pochettino.

Han peger desuden på, at Tottenham er blevet straffet deres fejl, og at man nu er nødt til at forholde sig rolige og tage tingene på den bedst mulige måde.

- Vi skal se det hele igennem, og så skal vi komme videre, lyder det fra Tottenham-manageren.

Næste opgave i Champions League for Tottenham er mod Barcelona på hjemmebane.