Sterling langer ud efter race-profilering i medierne
Foto: Getty Images
Champions League

Sterling langer ud efter race-profilering i medierne

Manchester City-stjernen raser mod den måde, medierne gør forskel på spillere baseret på hudfarve.

Meget bliver gjort for at gøre op med racisme i moderne fodbold, men ifølge Raheem Sterling gør medierne for stor forskel mellem spillere med mørk og lys hudfarve.

Sterling var selv involveret i en batalje i lørdagens Premier League-brag mellem Chelsea og Manchester City, hvor en tilskuer angiveligt råbte racistiske gloser mod den engelske landsholdsspiller.

I dag har den 24-årige offensivspiller valgt at ty til de sociale medier for at dele sine tanker om den rolle, han mener, at medierne spiller i forhold til at komme racismen til livs.

I et Instagram-post skriver Sterling, at medierne beskriver mørke spillere på en negativ måde. Han bruger de to City-talenter Phil Foden og Tosin Adarabioyo, som er på lån i West Bromwich.

Good morning I just want to say , I am not normally the person to talk a lot but when I think I need my point to heard I will speak up. Regarding what was said at the Chelsea game as you can see by my reaction I just had to laugh because I don’t expect no better. For example you have two young players starting out there careers both play for the same team, both have done the right thing. Which is buy a new house for there mothers who have put in a lot of time and love into helping them get where they are, but look how the news papers get there message across for the young black player and then for the young white payer. I think this in unacceptable both innocent have not done a thing wrong but just by the way it has been worded. This young black kid is looked at in a bad light. Which helps fuel racism an aggressive behaviour, so for all the news papers that don’t understand why people are racist in this day and age all i have to say is have a second thought about fair publicity an give all players an equal chance.

Et opslag delt af Raheem Sterling x 😇 (@sterling7) den

Begge spillere har brugt i omegnen af to millioner pund på at købe et hus, men hvor Foden hyldes for at investere i et hus til moderen, så kritiseres Adarabioyo for at købe så dyrt et hus.

Raheem Sterlings primære kritikpunkt er, at de to unge talenter i bund og grund har gjort det samme, men modtagelsen af dem er vidt forskellige, og det skyldes ifølge Sterling race.