Video : Tipsbladet
Champions League

Stor italiensk protest mod ny Champions League-struktur

Størstedelen af de italienske klubber er ikke interesseret i, at man laver om på Champions League, som Juventus-præsident Agnelli har planer om.

Juventus og resten af den europæiske top i den europæiske kluborganisation ECA har planer om, at man skal have en reform af Champions League, hvor man blandt andet vil opleve op og nedrykninger.

Det forslag er der mandag blevet skrevet et protestbrev mod skriver Football Italia.

Her har 15 af holdene fra den bedste italienske række valgt at gøre det klart, at de er imod planerne for en ny udgave af de europæiske turneringer. De skulle angiveligt også betyde, at der ville være et fald i indtægter på så meget som 35 procent i forbindelse med Serie A.

Juventus skulle dog have valgt at se bort fra det brev, hvor man har klubpræsident Andrea Agnelli i spidsen for ECA, som derfor er blandt dem, der står i spidsen for en ændring af strukturen i Champions League.

I Italien valgte Inter, Milan, Fiorentina og Roma også at udelade at være med i brevet.