Belgisk landstræner: Ikke sikkert, jeg fortsætter efter EM
Foto: Ariel Schalit/Polfoto
EM

Belgisk landstræner: Ikke sikkert, jeg fortsætter efter EM

Belgiens landstræner Marc Wilmots fortæller, at det ikke er sikkert, at han fortsætter som landstræner efter EM.

Marc Wilmots var en kritiseret mand, da Belgien tabte 2-0 til Italien den 13. juni. Efterfølgende fik Roode Duivels imidlertid vendt skuden og vandt sammenlagt 4-0 over Irland og Sverige. Dermed er belgierne klar til at spille ottendedelsfinale mod Ungarn på søndag klokken 21:00. Men det kan godt gå hen at blive landstræner Marc Wilmots' sidste kamp som landstræner for Belgien, såfremt Hazard og kompagni dummer sig og ryger ud til ungarerne. Det siger WIlmots til Nieuwsblad.be.

- Jeg ved udmærket godt, hvordan min fremtid ser ud, men det fortæller jeg først efter EM. Det har intet at gøre med, hvordan vi klarer os til EM.

Wilmots udtalte efter kampen mod Italien, at Contes tropper kun spillede defensivt og på kontra. Noget lignende udtalte han også om Argentina ved VM i 2014, hvor den belgiske landstræner var ude at sige, at argentinerne blot var ordinære, og at hvis Belgien havde spillet på samme måde, ville de blive "ødelagt i de belgiske medier." Belgien tabte 1-0 til argentinerne i kvartfinalen.