Nainggolan: Der er ingen favoritter til EM
Foto: Geert Vanden Wijngaert/Polfoto
EM

Nainggolan: Der er ingen favoritter til EM

Roma-profilen Radja Nainggolan fortæller, at han ikke mener, der er favoritter til EM-turneringen i Frankrig, der begynder fredag.

EM-slutrunden begynder snart. På fredag. Og det bliver stort. 

Frankrig og Tyskland er forhåndsfavoritterne, men et land som Belgien bliver betragtet som en seriøs dark horse. Men spørger man belgiernes duelstærke midtbanespiller Radja Nainggolan, er der ikke noget hold, der på forhånd er favorit til at vinde turneringen. 

- Vi spiller alle kampe for at vinde. Vi er her for at nå så langt som muligt. I mine øjne er der ingen favoritter. Mange folk siger, vi er, fordi vi har gode individualister, men vi skal spille som et hold, og det er dét, vi arbejder på, siger Nainggolan ifølge Football Italia. 

Nainggolan og Belgien møder på mandag Italien i Lyon i begge holds første kamp under turneringen.