Randers tog torsdag aften som det første danske hold hul på Europa League, da de var på besøg på Andorra, hvor Sant Julia tog imod randrusianerne. Kampen endte med en 1-0-sejr til danskerne.
Kampen blev spillet i lækkert solskin, og med en klippevæg på den ene side og en løbebane på den anden, men det var ikke det mest bizarre ved Europa League-kampen.
Efter bare 17 minutter spillet blev Randers' Viktor Lundberg vist ud, og Jeppe Tverskov gjorde ham dette "kunststykke" efter, da han med ni minutter tilbage af kampen også fik besked på at forlade banen af kampens dommer efter to gule kort.
Randers kunne dog på trods af de to udvisninger glæde sig over, at det kom afsted fra Andorra med en sejr. Med en scoring på hovedstød efter hjørnespark af Jonas Borring. Indlægget kom fra nyerhvervelsen Mustafa Amini, der i testkampen op til denne kamp også spillede godt. Absolut en spiller, som de kan forvente sig noget af i Randers. I hvert fald ud fra, hvordan det er gået hidtil.
Med 1-0 i banken har Randers et godt udgangspunkt til returkampen, som spilles på torsdag i næste uge klokken 19.05.