Klasseforskel: Malmö FF videre med samlet 11-0
Foto: Getty Images
Europa League

Klasseforskel: Malmö FF videre med samlet 11-0

Danskerklubben Malmö FF havde absolut ingen problemer med at sende Ballymena ud af Europa League-kvalifikationen.

Takket være en sejr på 7-0 i den første kamp havde Malmö FF allerede afgjort sagerne mod Ballymena, og derfor blev der sparet spillere i returkampen. 

På udebane i Nordirland var Lasse Nielsen med i startopstillingen, mens både Anders Christiansen og Søren Rieks startede på bænken, men de blev begge sendt i aktion.

Igen havde den svenske storklub ikke problemer med at score mål, og syv minutter inde i anden halvleg var stillingen 0-2 efter mål af Behrang Safari og Guillermo Molins. 

Malmö FF øgede føringen efter 68 minutter, hvor Erkal Rakip fik scoret, og kort efter blev Søren Rieks sendt på banen. Danskeren nåede dog ikke at få hverken lavet et mål eller en assist. 

Kort efter Anders Christiansens indskiftning med et kvarter tilbage af kampen fik amerikanske Romain Gall scoret til 0-4 på et straffespark.

Danskerklubben er nu klar til næste runde i Europa League-kvalifikationen.