Optakt: FC Midtjylland - Club Brugge
Europa League

Optakt: FC Midtjylland - Club Brugge

De danske mestre går videre fra Europa League-gruppespillet, hvis det ikke bliver til et nederlag hjemme mod Club Brugge - forudsat, at Legia ikke besejrer Napoli.

Kampfakta: 
Spillested: Arena Herning, Herning
Dommer: Javier Estrada, Spanien
Kampstart: Torsdag klokken 19.00
På tv: Canal 9
Twitter: #eldk
 
Holdnyt:
 
FC Midtjylland:
For sidste gang i 2015 går et dansk hold på banen i en betydningsfuld kamp, når FC Midtjylland torsdag møder Club Brugge i Europa League. Kampen er enormt vigtig for begge mandskaber, der kæmper for at gå videre i Europa League. Lige for at ridse scenarierne op går FC Midtjylland videre fra Europa League-gruppespillet, hvis klubben vinder over Club Brugge. Ved uafgjort mellem FCM og Club Brugge går FCM videre, hvis Legia ikke besejrer Napoli i Rom. Ved FC Midtjylland-nederlag går FCM ikke videre.
Det er sidste kamp i 2015 for FC Midtjylland, og klubben har på det seneste set slidt ud og begået fejl, man ikke så i starten af sæsonen. Jess Thorups mandskab mangler Johan Dahlin, Rilwan Hassan og Petter Andersson, der alle er skadede. Og den danske klub skal altså forsøge at finde fornyet styrke, så det bliver til avancement i Europa League og dermed en god afrunding på 2015.

Club Brugge:
Belgiske Club Brugge står foran en vind eller forsvind-kamp, når klubben gæster Herning og FC Midtjylland. Her skal Brugge samtidig forsøge at få revanche for første spillerunde i Europa League, hvor klubben overraskende tabte med 1-3 hjemme til FC Midtjylland.

Senest tabte klubben til Napoli på hjemmebane i Europa League, men holdet er godt kørende i den hjemlige liga, hvor Club Brugge fører Jupiler Ligaen og har vundet de seneste seks kampe. Klubben mangler Björn Engels og Laurens De Bock til opgøret.
 

Karantæne:
FC Midtjylland: Ingen
Club Brugge: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland:

FC Midtjylland (4-1-4-1): Andersen - Rømer, Hansen, Sviatchenko, Novak - Sparv - Sisto, Poulsen, Olsson, Duelund - Duncan

Club Brugge:

Club Brugge (4-3-3): Bruzzese - Meunier, Mechele, Duarte, Mbombo - Vormer, Vanaken, Simons - Diaby, Dierckx, Vazquez

Vidste du, at...:
Club Brugge har ikke scoret mere end ét mål i hver af de første fem Europa League-gruppespilskampe. Hvis det holder, kan FC Midtjylland altså nøjes med at lave en enkelt pind, fordi uafgjort med al sandsynlighed er nok. Legia tager formentlig ikke til Italien og besejrer Napoli på udebane.

Dom:
De danske mestre er i dårlig form - Club Brugge er i god form. FC Midtjylland skal håbe på god støtte fra tilskuerne, for FC Midtjylland får sin sag for. Klubben har lavet mange fejl på det seneste og ikke fået nok point. Spørgsmålet er, hvor meget energi der er tilbage i tanken? Vi tror desværre for dansk fodbold og FC Midtjylland, at klubben er kørt træt, og at Club Brugge har fundet endnu et gear og dermed vinder 1-0 i Herning.

Tabel: