Pieros har opskriften klar til succes mod Atletico
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Europa League

Pieros har opskriften klar til succes mod Atletico

Der er ikke plads til at være fejl i eget felt, lyder det fra FCK's Pieros Sotiriou, der også bemærker, at de danske mestre kan spille frit til kampen.

FC Københavns cypriotiske landsholdsangriber Pieros Sotiriou har i sin karriere stået overfor flere forskellige opgaver på den europæiske scene for både FCK og sin tidligere klub APOEL. Men en af de største bliver nok på torsdag mod spanske Atletico Madrid hjemme i Parken, der er det første af to kampe i Europa League.

I et interview med FC Københavns officielle hjemmeside peger han på, hvordan de skal gå ind til kampen.

- Nøglen bliver at undgå at lave fejl defensivt - og samtidig udnytte de få chancer, som vi forhåbentligt får tilspillet os på hjemmebane. Men vi skal spille op til vores allerbedste i begge felter. Det bliver anderledes end en almindelig Superliga-kamp, for tempoet vil være højere og modstanderen selvfølgelig stærkere. Og vi er ikke favoritter på forhånd, hvilket kan gøre, at vi forhåbentligt kan spille mere frit - forstået på den måde, at der ikke er så store forventninger til os som normalt, siger Pieros og fortsætter: 

- Men først og fremmest gælder det om at følge managerens instruktioner, som vi har arbejdet med til træning,” forklarer han

Kampen bliver desuden spillet i et udsolgt Parken 37.000 tilskuere klar på lægterne. Det er også noget, som Pieros mener, kan hjælpe dem en del.

- Jeg er spændt, for vi møder trods alt et af verdens bedste mandskaber. Alle på holdet vil spille og vise sig frem i sådan en kulisse. Det kan man godt mærke i truppen og det er kun godt. Jeg kan forstå, at fansene har forberedt en stor tifo, når vi går på banen - det bliver et smukt syn! Jeg håber bare, at jeg kan være med til at gøre dem glade efter kampen også, siger FCK-angriberen. 

Kampen mellem FC København og Atletico Madrid spilles klokken 21.05, og den sendes direkte på Kanal 5.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.