Video : Tipsbladet
Europa League

Svær lodtrækning: Esbjerg fB kan møde italienere i Europa League

Esbjerg fB har fundet ud af, hvem de skal møde, hvis de formår at spille sig videre i Europa League-kvalifikationen.

Esbjerg fB er tilbage i europæisk fodbold, efter at de i sidste sæson sluttede på tredjepladsen i Superligaen.

Det nye europæiske eventyr tager de hul på torsdag aften, hvor de gæster hviderussiske Shakhtyor Soligorsk i anden runde af Europa League-kvalifikationen. Returopgøret spilles torsdag den 1. august.

Formår de at slå hviderusserne over to kampe og sikre sig videre avancement, skal Esbjerg fB på en tur til enten Italien eller Ungarn.

De skal nemlig møde enten Serie A-klubben Torino eller ungarske Debrecen, hvoraf førstnævnte virker som den mest sandsynlige modstander. Torino og Debrecen skal dog først, ligesom Esbjerg fB og Shakhtyor Soligorsk, mødes i anden kvalifikationsrunde. 

Det første af de to opgør spilles 8. august, mens returopgøret spilles 15. august.