Copa Libertadores-finale udskudt på grund af regn
Foto: Getty Images
Generelle

Copa Libertadores-finale udskudt på grund af regn

Finalen i Copa Libertadores mellem Boca Juniors og River Plate, der skulle være spillet lørdag aften, er blevet udskudt på grund af regn.

Det var lagt op til en af de største finaler i historien, da de argentinske giganter Boca Juniors og River Plate lørdag aften skulle have tørnet sammen i finalen i Copa Libertadores, Sydamerikas svar på Champions League.

Et kraftigt regnvejr i Buenos Aires har dog udsat finalen til søndag.

Banen på La Bombonera, som Bocas stadion hedder, er så hårdt medtaget af regnvejret, at det er blevet besluttet, at udskyde finalen med en dag. 

Finalen i Copa Libertadores spilles bedst af to kampe.