Video : Tipsbladet
Generelle

Spillede videre i Tyrkiet: Alvoren er ikke gået op for mange holdkammerater

Den tyrkiske Süper Lig fortsatte, mens det meste af fodbold-Europa lukkede ned. Jens Jønsson fornemmer, at han er mere påvirket af coronavirussens udbredelse end de fleste andre i hans klub, Konyaspor.

Det er en tynd omgang, når man tjekker livescore i disse tider. Hvor kampprogrammet tidligere bugnede af opgør i ind- og udland, er der ofte slet ingen. Det skulle da lige være i Hviderusland, hvor fodboldsæsonen begyndte i den forgangne uge.

Indtil seneste weekend spillede de også videre i Tyrkiet. Jens Jønsson Konyaspor fortæller til programmet Viaplay Sport Live, at alvoren af coronavirussens spredning har ramt ham hårdere end mange holdkammerater.

Læs også:Dansker i Tyrkiet: Det er lidt ubehageligt at spille videre

Holdets seneste opgør mod Fenerbahce foregik bag lukkede døre, og først i går besluttede de lokale fodboldmyndigheder at suspendere ligaen.

- Det fylder alt. Det gør det. Jeg tror, at jeg er lidt mere ramt af det, qua at Danmark er ramt, som det er. Jeg synes ikke helt, det virker, som om alvoren er gået op for mange af mine holdkammerater. I så fald tager de lidt let på det, synes jeg, siger Jens Jønsson til Viaplay Sport Live.

Han har spillet i Konyaspor, siden han forlod AGF i 2016. Se hele klippet med Jønsson i videoen i toppen af denne artikel.

Læs også:Trods coronavirus: Danskere i aktion i både Tyrkiet og Rusland

Læs også:Dansk spiller om FCK-modstander: Det er som at spille i Farum

Læs også:Fjendetjek: FCK bør ikke frygte det tyrkiske alderdomshjem

Læs også:Født på Bornholm, men bosnisk landsholdsbobler: I skal vide, jeg elsker Danmark