Video : Tipsbladet
Generelle

Diego Maradona bliver træner for bundklub i Argentina

Få måneder efter at være stoppet som træner i mexicansk fodbold, skal legendariske Diego Maradone nu træne holdet på sidstepladsen i den argentinske liga

Tilbage i juni forlod Diego Maradona sit job som træner i den mexicanske 2. Divisionsklub Dorados de Sinaloa. Dårligt helbred blev dengang angivet som årsagen, men den legendariske argentiner lader heldigvis til hurtigt at være kommet på benene igen.

Han er nemlig blevet præsenteret som ny træner i hjemlandet. Nærmere bestemt i klubben Gimnasia, som holder til i byen La Plata lidt uden stor Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

Det offentliggjorde Gimnasia på det sociale medie Twitter sent torsdag aften dansk tid.

Her får Diego Maradona sin opgave for. Gimnasia har nemlig store problemer i den bedste argentinske fodboldrække, Primera División, hvor de efter sæsonens første fem kampe ligger på en sidsteplads i tabellen med kun et enkelt point.

Udover det seneste job som træner for Dorados de Sinaloa og nu Gimnasia, har Maradona også været træner for det argentinske landshold og klubberne Al-Wasl FC og Fujairah FC i De Forenede Arabiske Emirater.

Det er dog som spiller, at han er skabt sin legendestatus, da han op gennem 1980'erne havde stor succes med det argentinske landshold og i europæisk fodbold, særligt italienske Napoli. I 1986 vandt han verdensmesterskabet med Argentina og blev kåret til verdens bedste forboldspiller, og han bliver af nogle betragtet som den bedste spiller i historien.