Fischers idol er Arsenal-legende
Foto: Frank Augstein/POLFOTO
Generelle

Fischers idol er Arsenal-legende

Viktor Fischer beundrer den tidligere storspiller Thierry Henry, som han gerne vil op på niveau med.

I sin tid hos Ajax blev Viktor Fischer spået som et af fodboldens helt store talenter, og selvom forhåbningerne ikke er helt oppe, hvor de tidligere har været, håber den nu 22-årige spiller, at han stadigvæk kan forløse noget af potentialet.

Fischer har nu sin daglige gang i Middlesbrough, hvor det ikke ligefrem bliver til konstant og fast spilletid, men dengang han var mindre, var han fan af en anden engelsk klub.

- Mit store idol har altid været Thierry Henry. Jeg holdt med Arsenal, og Henry var hurtig, naturlig og løb altid meget flot. Henry var den her flotte atlet. Løb flot og afsluttede fantastisk. Jeg drømte om at komme på hans niveau, siger Viktor Fischer til eb.dk.

Viktor Fischer forklarer i samme interview, at han naturligvis forsøgte at tillære sig Thierry Henrys evner, mens han også lader sig vide, at han ikke har nogle specifikke helte i dag.

I sin tid som aktiv fodboldspiller spillede Thierry Henry 254 kampe for Arsenal og scorede 174 mål. Derudover blev det også til 80 kampe og 35 mål for Barcelona.