Video : Tipsbladet
Generelle

Gammelby: Randers er en fin lodtrækning

Jens Martin Gammelby er tilfreds med, at Randers FC bliver Silkeborg IF’s modstander i pokalkvartfinalen.

I går blev der trukket lod til kvartfinalen i DBU Pokalen, og her blev det klart, at Silkeborg IF skal op mod Randers FC på udebane.

Dermed undgik midtjyderne formstærke FC Midtjylland og enten FC København eller Brøndby IF, men lodtrækningen er ikke ensbetydende med, at det bliver en nem opgave.

- Vi er først og fremmest glade for at gå videre, og så tænker vi, at Randers er en fin lodtrækning, vi er røget ind i der. Det må vi bare glæde os til.

- Bare fordi de ikke kører med klatten lige nu, er de stadig et godt hold. Vi skal være klar på dem, siger Jens Martin Gammelby til mja.dk.

Silkeborg IF spillede sig i går videre i turneringen med en sejr på 3-1 over Lyngby BK efter forlænget spilletid.

- Set udefra synes jeg, det ser fortjent ud. De har nogle få store chancer, men jeg synes også, vi har chancer til at lukke den tidligere, end vi gør. Jeg synes, drengene spillede godt, lyder det.

Jens Martin Gammelby måtte udgå undervejs i kampen, men han regner med at spille søndagens opgør mod OB.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.