Video : Tipsbladet
Generelle

”Higuain er den bedste angriber i verden”

Gonzalo Higuain er verden bedste angriber, lyder det ifølge Pavel Nedved.

Når det bliver diskuteret, hvem der er den bedste angriber i verden, lyder forslagene mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, mens der også kan bliver advokeret for at tage Zlatan Ibrahimovic og Antoine Griezmann med i ligningen.

Nu bliver et helt andet navn dog smidt på bordet - ifølge den tidligere Juventus-spiller Pavel Nedved, der nu er direktør i samme klub, findes verdens bedste angriber nemlig i den zebrastribede klub.

- Vi er meget glade for Higuain. Han er den bedste angriber i verden. Hans engagement er eksemplarisk, siger Pavel Nedved ifølge goal.com.

- Vi traf en god beslutning om at købe ham, og det vil tiden vise, afslutter han.

Gonzalo Higuain har scoret syv mål i 12 kampe for Juventus.