Video : Tipsbladet
Generelle

Medie: FCK kan tjene millioner på Jørgensen-salg

Hvis Feyenoord sælger Nicolai Jørgensen, kan FC København se frem til at få flere millioner ind på kontoen.

Forrige sommer sendte FC København det offensive es Nicolai Jørgensen til Feyenoord for et beløb på op mod omkring 30 millioner kroner, og danskeren har imponeret stort i det hollandske.

Jørgensen blev nemlig topscorer i Æresdivisionen i sin første sæson, og også i år fortsætter han med at imponere. Nu går rygterne på, at Newcastle vil have fingrene i ham, og bliver handlen en realitet, kan FC København have flere millioner kroner i vente.

Således skriver BT Sporten, at FC København dengang sikrede sig en videresalgsklausul, der gør, at de kan få mellem syv og ni millioner kroner, hvis Feyenoord lykkedes med at få 150 millioner kroner, som er det beløb, de kræver af Newcastle for at afhænde Nicolai Jørgensen til Premier League.

Mediet skriver endvidere også, at FC København allerede har modtaget ekstra penge fra Feyenoord i forbindelse med deres mesterskab, deltagelse i Champions League og Nicolai Jørgensens mange mål.

Feyenoord har angiveligt afvist et bud fra Newcastle på 128 millioner kroner, kunne Sky Sports tidligere i dag skrive. Også Everton meldes interesseret i den danske angriber.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.