Michael Laudrup holder træner-pause på ubestemt tid
Foto: Ben Hoskins/Getty Images
Generelle

Michael Laudrup holder træner-pause på ubestemt tid

Den danske fodboldlegende stopper i Qatar-klubben Al-Rayyan efter kontraktudløb. Nu vil han holde pause fra trænergerningen

Efter to år i Al-Rayyan siger Michael Laudrup stop. Ikke kun som træner i den qatarske klub, men som træner i det hele taget. Han holder i hvert fald en pause, som indtil videre er på ubestemt tid, men som også kan vise sig at blive permanent. Det fortæller han til TV2.

53-årige Michael Laudrup har selv taget beslutningen om at holde pause efter mange år i professionel fodbold. Han kan ikke sige, hvor lang pausen bliver, eller om den bliver permanent. Men det er en velovervejet beslutning, som blev truffet for noget tid siden.

- Jeg har vejet for og imod og er kommet til den konklusion, at jeg absolut ikke er træt af fodbold, men at jeg bare har lyst til og brug for en pause. Også for at prøve noget andet i livet. Det har jeg behov for, og det, tror jeg, er sundt.

Michael Laudrup har tidligere trænet klubber som Brøndby IF i Superligaen, Swansea i Premier League samt både Getafe og Mallorca i La Liga. Siden 2014 har han slået trænerfolderne i Qatar, hvor han nåede at træne to klubber, inden han nu har valgt at sige stop på ubestemt tid. 

Hans foreløbigt sidste kamp i trænerkarrieren var dermed finalen i Emir Cup lørdag aften, som han og Al-Rayyan dog tabte med 1-2 til Al-Duhail, som Laudrup tidligere har trænet under navnet Lekhwiya SC.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.