Video : Tipsbladet
Generelle

Nicki Bille skal i fængsel: Dropper at anke sag

Den tidligere Esbjerg-spiller stod til at få sin sag for Østre Landsret i dag og tirsdag, men en time før mødetid har hans advokat meddelt, at Nicki Bille har valgt at droppe anken.

Nicki Bille har valgt at frafalde anken i den sag, der kører mod ham. Dermed står dommen fra byretten, der lyder på fire måneders ubetinget fængsel, ved magt. 

Læs også:Nicki Bille om nedtur: Jeg er 31 år og kan ikke finde ud af praktiske ting

Sagen skulle ellers have kørt i Østre Landsret i de næste to dage, men blot en time før mødetid har den tidligere fodboldspiller valgt at droppe anken. Det bekræfter hans advokat Asser Gregersen. 

Nicki Bille står dermed til at skulle afsone fire måneder i fængsel. Det kan dog også ende med en fodlænke, men den beslutning er op til Kriminalforsogen at afgøre.

Sagen mod Nicki Bille omhandlede flere ting. Blandt andet at have truet en cyklist med en luftpistol, besiddelse af kokain, vold mod en dørmand og trusler mod en sygeplejerske. 

Læs også:Droppede Nicki Bille: Nu henter Ishøj endnu en stor profil

31-årige Nicki Bille var senest på kontrakt hos Lyngby Boldklub. 

Læs også:Mand skød Nicki Bille: Straffet med mere end to års fængsel

Læs også:Tålmodigheden er opbrugt: DS-klub stopper samarbejdet med Nicki Bille

Læs også:Tidligere Superliga-spiller skifter til Vendsyssel