Video : Tipsbladet
Generelle

Sergio Ramos tangerer Casillas' rekord

Med kamp nummer 167 tangerede Real Madrid spilleren Sergio Ramos sin tidligere klub- og landsholdskollega Iker Casillas' rekord for flest landskampe for nationen.

Det blev både til en personlig- og en holdsejr for Sergio Ramos da han og resten af det spanske mandskab søndag aften to i mod Færøerne i, hvad der endte med at blive en sikker sejr på 4-0.

Ramos tangerede nemlig rekorden for flest spillede landskampe i Spaniens historie. Indtil i går var det den tidligere Real Madrid legende Iker Casillas, der med 167 kampe havde rekorden. Den rekord er nu tangeret, og snart også brudt. Ramos sagde nemlig efter kampen til spansk tv, at han stiler efter 200 kampe.

- Rekorder er til for at blive brudt. Jeg håber at dette momentum, denne motivation og ambtion følger mig lang tid endnu, og at jeg når 200 kampe for landsholdet, det er mit mål, sagde Ramos og sluttede:

- Du er nød til at gøre det svært (for den næste, som skal slå rekorden red.), sagde Ramos.

Sergio Ramos og Spanien topper suverænt EM-kvalifikationsgruppe F, hvor de efter seks kampe har maksimum point og en målscorer på 17-3.