Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere Real Madrid-dansker: Tog mig ni år at acceptere karrierestop

Thomas Gravesens fodboldkarriere sluttede i en alder af 32 år, men beslutningen om at stille støvlerne på hylden var ikke nem.

Thomas Gravesen stoppede karrieren i Celtic i 2008, men karrierestoppet trak lange spor efter sig.

Det fortæller han i et interview til DR Sporten.

Efter fodboldkarrieren flyttede danskeren til Las Vegas i USA for at komme væk fra fodboldlivet, men det tog alligevel ni år, inden han accepterede sit karrierestop.

- Det tog mig ni år at sige okay, nu er jeg klar til at komme tilbage (til Danmark, red.). Både menneskeligt og psykisk har jeg arbejdet min afslutning på karrieren igennem. Det vigtigste er sgu, at man er i balance med sig selv, siger Gravesen.

Læs også:Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away

I interviewet forklarer danskeren yderligere, at han i dag fortryder sit tidlige karrierestop.

Gravesen nåede at have en karriere på lidt over ti år, inden han sagde farvel til fodbold i 2008 som 32-årig.

Den danske midtbanespiller var forbi store fodboldadresser som Real Madrid, Everton og Celtic, men hele karrieren begyndte i 1995 i Velje Boldklub.

I dag er Gravesen 44 år og fodboldekspert hos Eurosport.

Læs også:Gravesen: Her er mine vildeste oplevelser på udebane

Læs også:Braithwaite til Barcelona: Her er 10 af historiens mærkeligste danske transfers

Læs også:Thomas Gravesen: Nu skal vi videre, og det er Åge Hareide mand nok til

Læs også:DBU i dialog om EM-slagsang: Store musikere viser interesse