• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Tyrkiet og Grækenland de andre modstandere i EM-gruppe

Af Niels Jørgen Larsen

Tyrkiet, Portugal og Grækenland bliver de danske modstandere i en ganske barsk U/19-pulje, når der til foråret spilles Elite Round om en plads ved EM-slutrunden.

Det blev efterfølgende aftalt, at puljen skal afvikles i Portugal den 23.-28. maj. På forhånd var der ellers lagt op til, at Danmark skulle forsøge at få værtsskabet, men det kunne man øjensynlig ikke komme igennem med mod tre sydeuropæiske modkandidater.

På forhånd var der lagt op til at Danmark ville komme i en svær gruppe, da danskerne var placeret i laveste seedningsgruppe trods en førsteplads i gruppen, der blev spillet på Cypern i sidste uge.

Portugal er ikke mindst i kraft af hjemmebanen favorit til at snuppe den ene slutspilsplads, men Tyrkiet ser også ud til at have et stærkt hold. Tyrkerne vandt således alle tre kampe i den indledende pulje med en samlet målscore på 9-1.

EM-slutrunden for U/19 afvikles i juli 2009 i Ukraine.