Åge Hareide: Parken er Danmarks nationalarena
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Åge Hareide: Parken er Danmarks nationalarena

Det danske landshold spiller flere og flere landskampe væk fra Parken, men landstræner Åge Hareide fastslår, at det er i København, de rød-hvide har nationalarena. Yderligere vil han ikke blande sig i diskussionen.

Det danske fodboldlandshold er i gang med en form for udlicitering.

Det har hidtil været fast kutyme, at landsholdet spiller alle betydningsfulde landskampe i Parken og desuden spiller den sidste venskabskamp på dansk grund før en slutrunde i nationalarenaen i København. Det bliver ikke tilfældet denne gang, og DBU har ligeledes valgt at flytte hjemmekampene i Nations League, som spilles til efteråret, væk fra København.

Det er blandt andet faldet ledelsen i Parken Sport & Entertainment for brystet. De mener at have kontrakt på, at alle betydende landskampe skal spilles på græsset i Parken - herunder Nations League.

Landstræner Åge Hareide vil ikke blande sig i diskussionen, men han lægger ikke skjul på, at landsholdet efter hans mening har én klar hjemmebane.

- Jeg ser absolut Parken som Danmarks nationalarena, men jeg har ikke noget med det at gøre. Jeg træner kun holdet. Der er blevet taget nogle beslutninger, som jeg loyalt må følge, og som jeg ikke kan kommentere, siger Åge Hareide.

Men du er ikke enig?

- Jeg bruger ikke tid på det. Jeg spiller der, hvor vi bliver bedt om at spille.

Er du ikke enig i, at det giver nogle logistiske udfordringer?

- Ja, det må vi snakke om, men jeg er sikker på, at de, der skal tage hånd om det, har styr på det, siger Hareide.

Danmark møder Mexico på Brøndby Stadion inden VM-afrejsen, mens hjemmekampene mod Wales og Irland i Nations League spilles på Ceres Park i Aarhus.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.