Video : Tipsbladet
Landshold

DBU forsvarer træningstur til Abu Dhabi

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for, at Landsholdet skal en tur til Abu Dhabi som led i forberedelserne til VM i Rusland næste år.

Det danske landshold skal formentligt en tur til Abu Dhabi, hvor et landshold bestående af Superliga-spillere, spillere fra andre nordiske ligaer, samt U21-landsholdsspillere fra 6. januar og ti dage frem skal træne og spille træningskampe.

Det er dog ikke et udpræget demokratisk land, som Åge Hareide og hans udvalgte rejser til. I Abu Dhabi er blandt andet homoseksualitet ulovligt og strafbart, ligesom det er i de andre regioner i Emiraterne.

DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, oplyser, at selvom man ikke er politisk enig med Abu Dhabi, så er det ikke nok til at få dem til at fravælge at tage dertil.

- Vi mener ikke, at vi partout skal afvise alle lande, der ikke er 100 procent enige med, hvad vi gør i Danmark. Så kunne vi også tage en diskussion om, hvorvidt vi overhovedet skal til USA, hvor vi sender kvindelandsholdet over til januar. I USA har de dødsstraf, og det er jo ikke fordi, vi er tilhængere af dødsstraf her i Danmark eller i DBU, men jeg vil da gerne understrege her, og det kommer vi også til at understrege for dem, der måtte spørge i Abu Dhabi, at vi har meget stærke værdier for mangfoldighed i dansk fodbold og bekæmpelse af enhver form for diskrimination og heriblandt homofobi, siger Jakob Høyer til Ekstra Bladet og uddyber:

- Vi kan stå på mål for de værdier og holdninger, vi har i dansk fodbold, og så kan vi prøve at udbrede den i resten af verden, og det kan vi jo blandt andet gøre, når vi rejser på den her måde.

DBU lancerede tidligere på året en kampagne i samarbejde med Spillerforeningen, Amnesty International Danmark og Danske Fodbold Fanklubber, der skulle kæmpe for at gøre op med homofobi i dansk fodbold.

I den kontekst kan valget af Abu Dhabi som destination virke overraskende, men årsagen til valget skal ses i muligheden for at møde det svenske ligalandshold, ligesom klimaet også spiller ind, fortæller Jakob Høyer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.