Fyret Lille-træner meldes på vej til kommende dansk VM-modstander
Foto: Denis Doyle/Getty Images
Landshold

Fyret Lille-træner meldes på vej til kommende dansk VM-modstander

Argentinske Marcelo Bielsa blev fredag fyret i Lille, mens kan nu være på vej til at overtage det ledige trænersæde for Australiens landshold

Ambitionerne i Lille var store før starten på denne sæson, hvor man satsede på en topplacering i Ligue 1. Men efter 18 kampe har man kun skrabet 18 point sammen, og derfor valgte man fredag at fyre træner Marcelo Bielsa. Men ifølge den australske afdeling af Sporting News kommer argentineren ikke til at gå længe uden job.

Australiens landshold er nemlig uden træner, efter den tidligere træner Ange Postecoglou selv trak sig fra posten kort efter, at Australien kvalificerede sig til næste års VM-slutrunde. Derfor mangler The Socceroos en træner til at føre dem i kamp mod blandt andre Danmark i Rusland næste år.

Derfor skulle det australske fodboldforbund også have set Lilles fyring af Bielsa som lidt af en gave, da de ser ham som den ideelle afløser for Postecoglou. Marcelo Bielsa har et flot træner-CV, der udover Lille også tæller Lazio, Marseille, Athletic Bilbao og det argentinske landshold. Med sidstnævnte vandt han blandt andet olympisk guld i Athen i 2004.

Ifølge Sporting News er også den tidligere landstræner for både Brasilien og Portugal Luiz Felipe Scolari også kædet sammen med landstrænerjobbet, og i lang tid har favoritten været den nuværende træner for Sidney FC Graham Arnold. Men nu er det Bielsa, der er bliver set som den perfekte træner til at føre Australien til VM-succes.

Danmark møder Australien i den anden kamp i gruppespillet ved VM i Rusland. Det er den 21. juni på Cosmos Arena i Samara, hvorefter de danske drenge drager mod Moskva i hvad der forhåbentlig bliver en gruppefinale mod sidste års EM-finalister fra Frankrig.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.