Lørdag aften hentede det danske landshold tre vitale point i EM-kvalifikationen, da de slog Schweiz med 1-0 hjemme i Telia Parken.
Efter kampen dokumenterede TV-billeder, at Åge Hareide blev irriteret over at skulle bære et halstørklæde med de danske farver. Det var kommunikationschefen i DBU, Jakob Høyer, der gav halstørklædet til landstræneren, som altså var hurtig til at aflevere det tilbage.
Læs også:Hareide varsler ændringer: Vi får lov til at se et par nye ansigter
Jakob Høyer ønsker dog ikke at forklare sit mislykkede stunt. Han mener, at der er blev sagt, hvad der skal siges om den sag.
- Søndag kommenterede både Åge Hareide og Peter Møller på det. Her blev der sagt det, der skal siges, siger han ifølge BT.
Læs også:Optakt: Danmark - Luxembourg
Yderligere forklarede han, at den danske landsholdslejr har rettet fokus mod venskabskampen mod Luxembourg, hvilket også er en del af årsagen til, at han ikke ønsker at kommentere mere på sagen.
Danmark byder Luxembourg velkommen på Aalborg Portland Park tirsdag aften kl. 19:00.