Kvist forklarer VM-smerter: Kom op, kom af sted, videre

Efter 27 minutter af åbningskampen ved VM mellem Danmark og Peru hoppede William Kvist op i en duel med Jefferson Farfan. Da den danske midtbanespiller landede et øjeblik senere, havde han brækket to ribben og punkteret lungen. 

Og hvad gjorde William Kvist så? Han spillede videre.

I næsten ti minutter spillede William Kvist videre, inden han måtte bukke under for smerterne og lade sig afløse af Lasse Schöne. I et stort interview med Tipsbladet sætter William Kvist ord på sommerens VM-slutrunde.

- Jeg registrerede en uvant smerte, men det første, der røg gennem mit hoved, var stadig: ”Kom op, kom af sted, videre. Ryst det af dig, vis ikke noget. Videre.” Det er jo det positive ved adrenalinen, at det kan hjælpe en til mange ting. Og lige meget hvor ondt man har, så tænker man tit: ”Det er bare et slag.” Hvis det havde været et vrid i knæet, var jeg nok blevet siddende, men det her var bare et slag, så ”op igen William, den skal du bare lige have rystet af dig, siger William Kvist og fortsætter:

- Det gælder jo om ikke at gå med på den der ”av, hvor gør det ondt,” for så begynder man at forhandle mig sig selv, og skulle jeg lige... Nej, op og videre, og hvis det virkelig gør ondt, hvis det virkelig er alvorligt, så skal det nok vise sig. Og det gjorde det så nogle minutter senere.”

- Jeg kunne mærke, at området ved ribbenene blev lammet lidt. Jeg havde ikke helt kontakt til det, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte blive stående lidt inde på midten og fordele tingene stille og roligt, mens jeg prøvede at komme til mig selv. Jeg syntes ikke, at der var en sindssyg smerte. Jeg kunne bare mærke, at kroppen havde fået et eller andet, som den tænkte over. Automatismerne kørte ikke uden videre, for der var noget, der var mere fokus på.”

- Så kom der to-tre bolde, hvor jeg skulle med frem og tilbage, og der kunne lungen så ikke mere. Når man har en punkteret lunge, kan man ikke løbe så godt.

Læs hele interviewet med William Kvist i Tipsbladet fredag. Her fortæller han også om kampen for at komme tilbage til den danske VM-trup - hvordan han tog fusen på lægerne, om 12 timer lange åndedrætsøvelser og om et ordentligt farvel til landsholdet.