Video : Tipsbladet
Landshold

Senegal kan misse VM selvom de er kvalificerede

Sadio Mane og hans senegalesiske holdkammerater er blevet fortalt, at de måske ikke kommer til VM alligevel

THE TERANGA LIONS, som Senegals landshold kaldes i hjemlandet, sikrede sig umiddelbart en plads ved næste sommers VM-slutrunde ved at vinde 2-0 i Sydafrika sidste fredag.

Men gruppens andenplads, Burkina Faso, og Senegals modstander, Sydafrika, har begge appelleret FIFAs beslutning om at annullere det oprindelige resultat - en 2-1 sejr til Sydafrika.

Kampens dommer, Joseph Lamptey, tildelte Sydafrika et straffespark for en ikke-eksisterende hånd på bolden under Sydafrikas 2-1 sejr over Senegal i november 2016.

Siden udelukkede FIFA den ghanesiske dommer for evigt, på grund af matchfixing tidligere i år, og samtidig blev det besluttet, at den oprindelige kamp mellem Sydafrika og Senegal skulle spilles om.

Hvis den sportslige voldgiftsret dømmer til fordel for Burkino Faso og Sydafrika, vil Burkino Faso få lov at rejse til Rusland, hvis de kan slå Kap Verde i morgen, og Senegal taber hjemme til Sydafrika.

- Senegal har endnu ikke kvalificeret. Der er blevet anket til CAS, og det skal respekteres, insisterer Burkina Fasos præsident, Sita Sangare.

 - CAS har endnu ikke truffet sin beslutning. Det har fortalt os, at vores appel er modtaget og under behandling, og endnu bedre er det, at de har sagt det samme til Sydafrika om deres appel, uddyber Sita Sangare om sagen.

Ifølge Burkino Faso-præsidenten, så vil CAS undersøge begge sager senest den 1. december og indtil da, er der meget at spille for.

- Vi har brug for en sejr mod Kap Verde, og at Senegal kun spiller uafgjort i Dakar. Begge ting er muligt.

- Vi spiller for at få så stor en sejr som muligt samtidig med, at vi holder øje med begivenhederne i ded anden kamp. Vi er ikke i tvivl om, at CAS vil annullere kampen i fredags, som slet ikke skulle have været udsat i første omgang.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.