Video : Tipsbladet
Landshold

Southgate om Englands kaptajn: Han er den bedste målscorer i verden

England er blandt de sidste fire nationer i Nations League Gruppe A, og det er ikke mindst Harry Kanes skyld. Angriberen er ifølge den engelske landstræner Gareth Southgate verdens bedste målscorer.

De var i problemer, England, men Gareth Southgates mandskab fik vendt et truende nederlag til en sejr, og dermed har nationen booket billet til semifinalen i det øverste lag i Nations League.

Jesse Lingard udlignede med 12 minutter igen af opgøret, og fem minutter før tid var det så Tottenham-angriber Harry Kane, der gjorde det, han er bedst til. 2-1 til England.

Ifølge manager Gareth Southgate er Harry Kane i særklasse.

- Han er den bedste målscorer i verden. Man hader altid, når man må skifte en spiller med sådan nogle kvaliteter.

- Han er vores straffesparksskytte, leder og hans evner til at holde i bolden er vigtig for vores spil. Vi har stor tro på ham, og han er meget sulten efter at lede holdet mod nye mål, siger Gareth Southgate.

England vandt gruppen foran Spanien, mens Kroatien rykkede ud af det øverste spil i Nations League. Det er netop den del, Danmark rykkede op i.