Eftertragtet Braithwaite-konkurrent forventer at blive i Toulouse
Ligue 1

Eftertragtet Braithwaite-konkurrent forventer at blive i Toulouse

Wissam Ben Yedder er en eftertragtet herre, men forventer intet skifte væk fra Toulouse i dette transfervindue.

Den 25-årige franskmand Wissam Ben Yedder nyder stor succes i Toulouse, og har gjort det de sidste mange sæsoner. 

Angriberens præstationer har fået flere klubber til at følge spilleren tæt, og angiveligt er både Marseille, Lyon og Tottenham interesseret i Ligue 1-profilen. 

Selv planlægger hovedpersonen dog intet skifte væk fra det lillaklædte Ligue 1-hold i dette transfervindue. 

- Vi har haft møder med klubbens præsident og klubben, og vi har besluttet i enighed, at jeg bliver i Toulouse indtil slutningen af sæsonen, skrver Ben Yedder på Twitter. 

- Jeg vil fortsætte med at give alt for denne klub, som har givet mig meget, i forsøget på at holde os i Ligue 1 og nå finalen i Coupe de la Ligue. 

Ben Yedder har scoret 13 mål i denne sæson, men ham, Martin Braithwaite og co. ligger på en 19. plads i Ligue 1, så der skal skrues op for niveau, hvis de ikke skal rykke ned.