Lyon tæt på at hente Adebayor
Foto: Thibault Camus/Polfoto
Ligue 1

Lyon tæt på at hente Adebayor

Ligue 1-klubbens manager, Bruno Genesio, fortæller, at klubben er tæt på at hente togoleseren til klubben.

Emmanuel Adebayor har ikke meget at give sig til, efter kontrakten med Crystal Palace udløb henover sommeren. Men nu fortæller Lyon-træner Bruno Genesio, at togoleseren er tæt på at skifte til den franske klub. 

- Han er ankommet til Lyon, og jeg skal møde ham efter dette pressemøde, sagde Genesio (sjovt nok) på et pressemøde.

- Jeg har mange ting, jeg skal spørge ham om, inklusiv hans tid hos Crystal Palace. Jeg vil vide noget om hans form og motivationer for at ville spille for os. Jeg skal også vide mere om hans fysiske tilstand.

Selvom klubben er plaget af skader - blandt andet til angrebsesset Alexandre Lacazette - vil Genesio ikke hente hvilken som helst angriber til klubben. Det er nemlig ikke nemt at hente en ny spiller til klubben.

- Når transfervinduet lukker i, er nogle spillere kontrakløse af forskellige årsager. Der er altid en risiko forbundet med at hente en ny spiller til en klub. Det er op til os at fjerne denne risiko.