Roma byder på Kjærs makker
Illustration
Ligue 1

Roma byder på Kjærs makker

Roma har sendt Lille et bud på Simon Kjærs forsvarsmakker Marco Basa.

Marco Basa har haft en god sæson i forsvaret sammen med danske Simon Kjær, men nu ser den montenegrinske forsvarsspiller ud til at forlade franske Lille. 

Ifølge Gazzetta dello Sport har AS Roma tilbudt ca. 27 millioner kroner for forsvarsspilleren, og Lille har endnu ikke taget endelig stilling til buddet. Romas træner Rudi Garcia har en fortid i netop Lille, og har tidligere trænet Marco Basa.

Kjær og Basa inkasserede bare 26 mål i hele den forgangne Ligue 1-sæson, og også Simon Kjær har været omgærdet af flere interessenter. Både AC Milan, Borussia Dortmund, Moncao og Fiorentina samt Manchester United har været sat i forbindelse med den blonde dansker på rygtebasis.