Video : Tipsbladet
Premier League

Alli: Alle har op- og nedture

Dele Alli forklarer, at det ikke kan lade sig gøre altid at præstere sit maksimale igennem karrieren.

For snart et par år siden slog vidunderbarnet Dele Alli igennem i Tottenham, hvorfra det nærmest kun er gået én vej indtil nu.

Den sidste periode er Alli dog stagneret lidt og har ikke spillet helt op til vanligt niveau, og det er ganske naturligt, forklarer den 21-årige spiller.

- Alle spillere har op- og nedture. Det er umuligt at blive på samme niveau gennem sin karriere. Jeg synes, jeg spiller fint. Der har selvfølgelig været kampe, hvor jeg ikke har gjort det så godt, som jeg gerne ville, men overordnet set synes jeg ikke, der er noget at være bekymret over, siger Alli til Sky Sports.

Alli vil kæmpe hårdt for igen at nå en formtop – og den skal være højere end den sidste.

- Det er vigtigt at forblive selvsikker. Det er nemt at miste selvtillid, når man ikke scorer, specielt som offensiv spiller. Folk tror, man spiller dårligt, når man ikke scorer mål eller laver assist, men det er ikke altid tilfældet, forklarer Alli.

Dele Alli og Tottenham vandt i går 2-0 over Swansea.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.