Video : Tipsbladet
Premier League

Arsenal i dialog med ukrainsk landsholdsspiller

Arsenal har et særdeles godt øje til den ukrainske midtstopper Mykola Matviyenko.

Den ukrainske forsvarsspiller Mykola Matviyenko har tidligere været sat i forbindelse med Manchester City, men nu er det en anden af de store Premier League-klubber, der kobles til Shakhtar Donetsk-spilleren.

Arsenal har et godt øje til 23-årige Matviyenko, og forsvarsspillerens agent Yuriy Danchenko bekræfter, at interessen for London-klubben er reel nok, men aktuelt er der stadig et stykke vej til en aftale.

- På det seneste har jeg og mine kollegaer været i kontakt med repræsentanter fra Arsenal, og vi har også holdt møder. Arsenals folk har kontaktet Shakhtar, og vi håber, at forhandlingerne lykkes, siger agenten ifølge Daily Mirror.

Mykola Matviyenko har taget turen hele vejen op gennem Shakhtar Donetsk egens ungdomsafdeling, og han står aktuelt noteret for 61 kampe for den ukrainske storklub. Han har været med til at vinde to mesterskaber og fire pokaltitler. 

Arsenal-emnet er desuden fast mand på Ukraines landshold, hvor det er blevet til 26 kampe.