Video : Tipsbladet
Premier League

Arsenals Xhaka: Vi fokuserer på ligaen

Selvom Arsenal ligger lunt i svinget i Europa League, så fokuserer holdet på ligaen, slår Granit Xhaka fast.

Arsenal tog mandag aften en vital sejr, da de vandt 0-1 på udebane over Watford i Premier League. Med sejren og de tre point kravler London-klubben op på den Champions League-givende fjerdeplads. 

Premier League er dog ikke det eneste sted, hvor Arsenal bruger kræfter. De er også med i Europa League, hvor de ligger lunt i svinget til en semifinaleplads efter en 2-0 sejr over Napoli i den første kvartfinale. Holdets schweiziske midtbanemand Granit Xhaka har dog prioriteringerne i orden. 

- Vi vil gå hårdt efter at blive i top fire, for vi vil tilbage i Champions League. For mig er Premier League det vigtigste, og det kommer i første række. Men hvis vi har evnerne til det, går vi selvfølgelig efter en finaleplads og trofæet i Europa League, siger Granit Xhaka ifølge Sky Sports. 

Arsenal er á point med Chelsea på 66 point, men de har spillet en kamp mindre end rivalerne fra Chelsea. 

- Vi ligger nummer fire nu, er to point foran United, har spillet en kamp færre end Chelsea, og vi er et point bag Tottenham, der møder Manchester CIty. Det kan blive en stor, stor weekend for os, siger Xhaka. 

Næste opgave for Arsenal er påskedag, hvor de tager i mod Crystal Palace.