Conte er godt træt af rygter om ham: Det skaber problemer for spillerne
Foto: Getty Images
Premier League

Conte er godt træt af rygter om ham: Det skaber problemer for spillerne

Rygterne om at en ny manager er på vej til Chelsea er med til at genere spillertruppen, slår klubbens italienske manager Antonio Conte fast.

I det engelske kører rygterne voldsomt på, at Conte er på vej ud af Chelsea, da han skulle være voldsomt ramt af hjemve. Det er noget, som påvirker spillerne, fortæller italieneren nu efter sejren over Southampton i Premier League.

Her peger han på, at der hver dag bliver spekuleret i managerens fremtid, og det mener han ikke er respektfuldt overfor ham, og hvad han gjorde i sidste sæson, hvor han vandt mesterskabet med Chelsea.

- At læse hver uge, at næste sæson kontakter klubben denne manager eller denne træner er ikke et problem. Men det kan skabe problemer for spillerne, fordi de tror, at det kan ende med at vi bliver skilt ad. Jeg har ét år mere i min kontrakt, så mit fokus er kun på at forbedre mine spillere, holdet og klubben, lyder det fra Conte.

Dermed slår han fast, at han ikke har tankerne på en anden klub for tiden, og han fortæller blandt andet også, at man for tiden er ved at ændre i gennemsnitsalderen i klubben, og man også kan se, at en spiller som Andreas Christensen får mere ansvar.

Chelsea vandt i sidste sæson mesterskabet i stor stil, men i denne sæson har man set Manchester City stikke af fra alt og alle i den bedste engelske række, og efter 18 runder er Chelsea på tredjepladsen i Premier League med 14 point op til City.

I næste runde skal Chelsea møde Everton på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.