Ferguson-jubilæum: Da Sivebæk mødte »hårtørreren«

Mødet med hårtørreren
Danskeren var ikke med i den tabte debut mod Oxford og blev skiftet ud i den efterfølgende udekamp, der endte 0-0 i Norwich, men så var kalenderen fremme ved lørdag den 22. november 1986 og hjemmekampen mod Queens Park Rangers, der er grund til, at Sivebæk har snakket med flere engelske journalister her i dagene op til Alex Fergusons 25 års jubilæum. For det var backen, der gav et resultatmæssigt løft til den nye manager, der havde efterladt sin familie i Skotland, mens skoleåret blev afsluttet og huset blev solgt, så han boede på hotel med sin assistent Archie Knox og blev samtidig ramt af sin mors alvorlige sygdom hjemme i Glasgow.

Men så kom den første hjemmekamp mod midterholdet fra London, og 42.235 tilskuere var på plads for at hilse på den nye chef og håbe på et løft væk fra den næstsidsteplads, hvor United var endt. Og det kom de takket været John Sivebæks eneste mål for Manchester United.

»Ja, jeg kan godt huske det mål direkte på frispark. Jeg kan ikke lige huske, hvorfor det blev mig, der skød det, men jeg havde taget en del dødbolde på reserveholdet, og bolden lå godt til mig. Tilpas langt ude og i en vinkel, så jeg kunne lave et hårdt skud med bananen, så den kunne skrue uden om muren. Jeg tog chancen, og den gik ind, og det var selvfølgelig dejligt, for det var mit første mål for United, og det gav Alex Ferguson hans første sejr med United i hans første hjemmekamp. Det var en god fornemmelse,« fortæller John Sivebæk om det direkte frispark, der strøg forbi den siden så legendariske målmand David Seaman på Old Trafford.

Det blev starten på en fin optur for United, der sluttede sæsonen på 11. pladsen, hvilket var acceptabelt med udgangspunktet in mente. Og siden kom der masser af succes for den nu jubilerende manager, men der var Sivebæk for længst videre. Faktisk blev han solgt allerede i sommeren 1987.

»Jeg havde det faktisk lidt skidt med skiftet, for United var en dejlig klub at være i, og vi var faldet godt til som familie, men lige der overskyggede den sportslige del den menneskelige. United købte backen Viv Anderson [af Arsenal], og derfor kunne Ferguson ikke love mig spilletid, men han ville gerne beholde mig som en del af truppen, som han fortalte mig, da vi havde en god og saglig diskussion om situationen. Der dukkede hans menneskelige format igen op, for han lod det være op til mig selv, om jeg ville blive eller finde en anden klub, men da der så kom et bud fra St. Etienne, valgte jeg skiftet af hensyn til spilletiden og af hensyn til min karriere på landsholdet. Og St. Etienne var også en stor klub.«

»Men det var endnu et godt minde om min tid med Ferguson. Ja, faktisk har jeg kun haft en dårlig oplevelse med ham, og det blev alligevel til et godt minde. Det var sidst på sæsonen, og vi spillede nede på White Hart Lane mod Tottenham, hvor vi gik til pause bagud med 1-0. Vi havde ikke spillet specielt godt, og Ferguson var ikke tilfreds. Han er jo kendt for den der hårtørrer, når han råber højt af en spiller, og den eftermiddag stod jeg for tur. Efter pausen begår jeg så et straffe og bliver skiftet ud, mens vi taber 4-0, så det havde jeg det selvfølgelig ikke godt med.«

»Men efter den næste træning tog han en snak med mig og forklarede hvordan og hvorfor på stille og rolig vis, og det synes jeg virkelig viser format. Det er selvfølgelig nemt at sige nu, når han har siddet 25 år med de resultater, men allerede dengang kunne man mærke, at han gjorde tingene på den rigtige måde. Han havde de rigtige ideer, og derfor er han klart en person, jeg har fulgt og set op til gennem årene,« fortæller John Sivebæk.

Og selv om det kun blev til godt seks måneders samarbejde med managerlegenden på Old Trafford, så har der været kontakt mellem chefen og backen siden hen. Der var EM i Sverige i 1992, da Ferguson tit var forbi det danske spillerhotel for at følge sin nye målmand Peter Schmeichel, men også fik en snak med sin gamle forsvarer og kommende europamester, og der var også dengang, John Sivebæk tog en tur til Manchester for at se det nye træningsanlæg.

»Jeg blev jo modtaget som en konge af Alex Ferguson selv. Han viste mig rundt på anlægget, jeg så dem træne, og bagefter fik vi en kop te. Det havde han jo slet ikke behøvet, men det gjorde han, og det synes jeg er flot,« fortæller Sivebæk, der da heller ikke føler, at den jubilerende Ferguson har grund til at overveje fremtiden.

»Så længe det går, som det går, og han har motivationen til det, så skal United bare være glade, for det bliver nærmest umuligt at finde en afløser. 25 år med så meget succes... Det er imponerende,« lyder det fra manden, der for knap 25 år siden scorede det første mål for Alex Fergusons Manchester United.