Video : Tipsbladet
Premier League

Jagten på en sportsdirektør fortsætter: Arsenal misser hollænder

Det ser ud til at glippe for Arsenal at få fingrene i Marc Overmars som ny sportsdirektør, da hollænderen har forlænget sin aftale med Ajax.

Arsenal er på jagt efter en sportsdirektør, der skal lukke hullet efter Sven Mislintat, som forlod den engelske klub tidligere i år efter en kort periode i London.

På rygtebasis er the Gunners blevet sat i forbindelse med Monchi og Marc Overmars, men de lader nu hver især til at være ude af billedet.

Førstnævnte er vendt tilbage til Sevilla, hvor han i en årrække opnåede stor succes, mens Marc Overmars netop har forlænget sin kontrakt med den hollandske storklub, Ajax. I den forbindelse gav han udtryk for, at han stadig har meget at gøre i klubben.

- Der er stadig mange udfordringer i Ajax, og jeg har det rigtig godt her. Vi tager skridt med både ungdomsakademiet og førsteholdet. Fra et sportsligt synspunkt vil vi stadig vise en masse, lyder det fra Marc Overmars ifølge the Independent.

Arsenal må i stedet se sig som efter andre emner til jobbet som sportsdirektør.