Lacazette ville være målmand - mor var bekymret
2017-10-06 08:40
Foto: Getty Images

Alexandre Lacazette fortæller, at han i sine unge fodbolddage var opsat på at blive målmand.

I de seneste år har Alexandre Lacazette scoret mål på samlebånd for Lyon i den franske liga.

Nu scorer han mål for Arsenal, men i starten af sin fodboldkarriere var han ikke angriber. 

I stedet ville han være målmand, men det var moderen ikke vild med, og hun gav ham derfor et ultimatum. Han skulle være angriber, ellers fik han ikke lov til at spille fodbold.

- Jeg kunne godt lide at være i målet, da jeg var mindre, men det var min mor ikke vild med. Hun mente, at det var for farligt for mig. Hun sagde, at jeg skulle være angriber eller slet ikke spille, siger Lacazette ifølge Daily Mirror.

- Nogle gange blev jeg flov, hvis målforskellen var for stor mellem de to hold. Det sket dog ikke altid.

- Jeg var en meget stille spiller, og det er jeg også i dag. Dengang ville jeg bare spille med mine venner. Jeg blev selvfølgelig ked af det, hvis vi tabte. Hvis det var meget slemt, så begyndte jeg at græde, men det har ændret sig, slutter Lacazette.

Den franske angriber har indtil videre nettet fire gange i Premier League for The Gunners.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Danmark er i VM-pulje med Frankrig, Peru og Australien. Går Danmark videre?