Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho afkræfter Pogba-rygter

Manchester United-manageren er overbevist om at Paul Pogba vil blive i klubben.

Paul Pogba vil ikke forlade Manchester United. Det siger hans manager José Mourinho ifølge BBC.

- Jeg kan kun kommentere på, hvad der er sandt for mig, og ikke hvad jeg læser, eller hvad jeg lytter til, siger Manchester United-manageren, der i samme ombæring insisterer på, at Pogba "gerne vil blive i klubben."

Rygterne om Pogbas mulige afgang fra Manchester har længe floreret. Efter sæsonens åbningskamp mod Leicester sagde han blandt andet, at han "ville få en bøde, hvis han sagde, hvad han i virkeligheden mente."

Inden Frankrigs Nations League-opgør mod Tyskland sagde franskmanden desuden, at han ikke viste, hvad der ville ske i transfervinduet til januar. Men Mourinho har allerede dementeret dén kommentar og sagt, at det hele handler om Pogbas forhold til medierne.