Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho: Pogba er langtidsskadet

Paul Pogba kommer ikke i aktion lige foreløbig. Det fastslår Manchester United-manager José Mourinho.

For to uger siden måtte Paul Pogba udgå bare 18 minutter inde i kampen, da Manchester United mødte Basel i Champions League.

Pogba haltede fra banen og tog sig til sit venstre ben, men i første omgang var meldingen, at han relativt hurtigt ville være tilbage. Nu viser det sig imidlertid, at der er tale om en ’langtidsskade’.

- Han (Pogba, red.) er skadet og spiller ikke på lørdag. Det er ikke en skade, som vi havde håbet ligesom Valencia eller Jones, siger José Mourinho ifølge Sky Sports.

- Jeg håber at de to tilbage i træning snart, men dem med langtidsskader snakker jeg ikke om. Så Ibrahimovic, Pogba og Rojo tænker jeg ikke på, forklarer manageren.

I går lød meldingen fra Paul Pogbas læge, at han måske skal opereres og vil være ude indtil næste år.