Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho utilfreds trods sejr: Nogle af spillerne var bange

Manchester Uniteds cheftræner, Jose Mourinho, var ikke tilfreds med spillernes præstation på trods af 2-0-sejren over Brighton.

Selv om Manchester United sikrede sig fortsat deltagelse i FA Cup’en med en 2-0-sejr over Brighton, var cheftræner Jose Mourinho ikke nødvendigvis tilfreds med spillernes præstationer. Han mener, at flere af spillerne var bange for at spille, og at det kan skyldes deres personlighed.

Det fortalte han efter kampen ifølge Sky Sports.

- Jeg foretrækker at nævne dem, der præsterede godt. Matic var alene om at vise personlighed og kvalitet. Nogle af spillerne var bange for at spille. Jeg tror, det er en blanding af personlighed, tillid og klasse, fortalte Mourinho.

- Når solen skinner, og man vinder kampe, er alle spillere gode spillere, der tror på sig selv. Når det er mørkt og koldt, og man har en periode med dårlige resultater, er det ikke alle, der har selvtilliden og personligheden til at spille.

I den kommende runde af turneringen kan Manchester United møde Tottenham, der også spillede sig videre mod Swansea, eller vinderne af dagens kampe. Her tager Wigan imod Southampton, mens Chelsea møder Leicester City. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.