Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho: Vi solgte Eriksen på en intelligent måde

José Mourinho er stolt over, hvordan klubben har håndteret salget af Christian Eriksen.

Forhandlingerne mellem Inter og Tottenham i forbindelse med Christian Eriksen varede det meste af januar.

Det hele kulminerede i slutningen af januar, da Inter kunne præsentere den danske midtbanespiller som ny spiller i klubben.

Efter salget af Eriksen er José Mourinho ganske tilfreds med forhandlingsforløbet.

Læs også:Inter-træner: Eriksen skal genfinde intensiteten

Ifølge Tottenham-manageren skilte klubben sig af med danskeren på baggrund af kloge beslutninger.

- Vi har mistet Eriksen, men takket være vores præsident var det på en intelligent måde. Vi solgte ham for en vigtig pengesum, der har gjort os i stand til at hente unge spillere som Bergwijn og Lo Celso, siger Mourinho til Sky Sports.

- Jeg håber på, at vi vil lave lignende transfers i fremtiden.

Læs også:Dagens Spilforslag: Ronaldo og Juventus spiller sig i finalen

Eriksen har siden skiftet til Inter været i aktion i to ligakampe og to pokalkampe.

Senest led danskeren sit første nederlag med Milano-klubben, da holdet onsdag aften tabte det første semifinaleopgør i Coppa Italia mod Napoli.

På søndag spiller Inter igen, når Antonio Contes tropper gæster Lazio i Serie A.

Læs også:Eriksen og Inter taber første semifinaleopgør i pokalen

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Premier League-storklubber slås om gratis belgier

Læs også:Eriksen: Real Madrid-interesse blev aldrig konkret