Ny holdkammerat til Billing: Hollandsk kantspiller har klaret lægetjekket
Foto: Getty Images
Premier League

Ny holdkammerat til Billing: Hollandsk kantspiller har klaret lægetjekket

Bournemouth er på nippet til at hente en ny spiller til klubben.

Tidligere i denne uge fik Philip Billing sit skifte fra Huddersfield til Bournemouth på plads, og midtbanespilleren blev i den forbindelse den fjerdedyreste dansker nogensinde. Der er dog stadig flere penge tilbage på bankkontoen hos den engelske klub.

Nogle af Premier League-millionerne ser nu ud til at blive brugt på endnu en ny spiller.

Ifølge Sky Sports lander den hollandske kantspiller Arnaut Danjuma inden længe i den engelske klub, hvor han allerede har været gennem lægetjekket. 

Mediet hævder, at Bournemouth betaler omtrent 112 millioner kroner for midtbanespilleren, som dermed forlader Club Brügge efter blot et år i den belgiske storklub. 

Hvis han skifter til Bournemouth, bliver han klubbens fjerde indkøb denne sommer. Foruden Philip Billing er også Lloyd Kelly og Jack Stacey blevet hentet til klubben.