Officielt: Sloth til Leeds
Illustration
Premier League

Officielt: Sloth til Leeds

Leeds United bekræfter, at Casper Sloth skifter til klubben på en treårig aftale.

Den danske landsholdsbobler Casper Sloth har fået sit ønske opfyldt. Midtbanespilleren er skiftet fra AGF til Leeds United på en terårig kontrakt, bekræfter den engelske klub. Overgangssummen er ikke angivet, men forventes at være omkring de seks millioner kroner.

22-årige Sloth havde et skuffende forår, hvor han som resten af AGF-truppen slet ikke kunne finde formen og endte med at rykke ned. I Leeds får danskeren altså chancen for at skrive et nyt kapitel i sin fodboldkarriere.

I Leeds United kommer Casper Sloth til at spille med nummer 33 på ryggen.