Video : Tipsbladet
Premier League

Opfordring til Teemu Pukki: Du må gøre som en støvsugersælger

Norwich-manager tror på, at Teemu Pukki snart finder netmaskerne igen - især hvis han gør som en støvsugersælger.

Finske Teemu Pukki startede sæsonen som lyn og torden, men siden er gassen gået lidt af ballonen.

Den tidligere Brønbby-spiller har ikke været på tavlen i seks Premier League-kampe i streg efter at have scoret seks mål i de første fem kampe, og derfor har Norwich-manager Daniel Farke en opfordring til sin angriber.

Han vil nemlig have Teemu Pukki til at tale for sin syge moster... eller - han skal i hvert fald tænkes

- Hans selvtillid har ikke ændret sig. Teemu er en meget erfaren fyr, og han er så rolig. Man er nødt til at have en mentalitet som en støvsugersælger. Nogle gange må ma ringe på mange døre for at få solgt én. Det er sådan noget, en angriber skal have, og jeg er tilfreds med Teemus ageren for tiden, siger Daniel Farke.

For angribere kommer mål nogle gange i stimer, og Teemu Pukki har også tidligere vist, at han scorer i stimer.

Virkeligheden i Premier League lader til at have ramt Norwich City på det seneste, og klubben har efter en god start på sæsonen haft det svært. I sidste sæson var finske Teemu Pukki flyvende - han blev topscorer i the Championship og endte med at blive kåret til sæsonens spiller.