Video : Tipsbladet
Premier League

Rasmus Ankersen: Mange danskere i Brentford er en fordel

Rasmus Ankersen ser mange fordele i at have et væld af danskere i Brentford FC.

En dansk enklave er for alvor opstået i det vestlige London.

Her har Championship-klubben Brentford FC adresse, og et væld af danskere er på lønningslisten i klubben. Det gælder alt fra trænerne Lars Friis og Thomas Frank over talenterne Mads Bech Sørensen, Justin Shaibu, Luka Racic og Nikolaj Kirk til de etablerede førsteholdsspillere Henrik Dalsgaard og Emiliano Marcondes.

Manden, der har ansat hele banden, er også dansk. Rasmus Ankersen, der er formand i FC Midtjylland, arbejder også som sportsdirektør i Brentford FC, og han ser mange fordele ved at have danskere i klubben.

- Vi kender det danske marked. De danske spillere er selvstændige, vi har viden om det danske marked, andre klubber ikke har, og det kan give os en fordel, at vi har et dansk islæt i klubben. Danske spillere, der skal til udlandet, kan se Brentford som et stabilt, sikkert valg uden stor risiko. Man kender klubben, og det får måske nogle spillere til at gå lidt på kompromis med eksempelvis lønnen, så vi på den måde får spillere af en kvalitet, vi ellers ikke ville få, siger Rasmus Ankersen til Tipsbladet.

Du kan læse hele interviewet med den danske Brentford-boss i Tipsbladet. Her fortæller han blandt andet, at håbet er, at klubben kan blande sig i kampen om oprykning til Premier League. 

I Tipsbladet får du desuden:
- Stort fokus på transfervinduet i England
- Fokus på de største talenter fra årgang 1998 - hvor blev de af?
- Stort interview med OB-kometen Mathias Jørgensen
- Superligaens powerranking

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/