Video : Tipsbladet
Premier League

Van Persie: Greenwood er som mig - så han bliver god

Robin van Persie er ikke i tvivl om, at Mason Greenwood går en lys fremtid i møde.

Den tidligere Arsenal- og Manchester United-målsluger Robin van Persie er ikke i tvivl.

Manchester Uniteds unge winger Mason Greenwood bliver en kæmpe succes.

Men spydig som Robin van Persie kan være, er der en helt specifik grund til udmeldingen:

- Jeg tror, at han (Mason Greenwood, red.) bliver rigtig god, for han forsøger at kopiere mig under alle sine kampe, lyder det fra den tidligere hollandske topspiller.

- Han kopierer min stil, min teknik, min venstre fod, min måde at afslutte på. Så det skal nok gå godt med ham.

Om van Persie får ret i sine forudsigelser er endnu for tidligt at sige, idet Greenwood kun lige er fyldt 18 år.

Men talentet udfolder sig i bedste velgående for Manchester United i disse uger.